I ethvert forhold, på arbejdspladser eller i fællesskaber er det vigtigt at forstå, hvordan konflikter opstår, hvad der får dem til at eskalere, og hvilke skridt man kan tage for at mindske konflikten.
Mange gange starter det med en simpel misforståelse eller noget, som to eller flere mennesker faktisk er uenige om. Hvis vi bare ser det og taler om det og bliver enige om at være uenige, vil der aldrig opstå en konflikt.
Trinene til at optrappe en konflikt er ganske enkle:
Giv nogen skylden eller føl dig beskyldt af nogen. Involver flere personer ved at tale med dem om, hvor slem den anden person er. Hold op med at tale med den person, du har et problem med. Tænk på den anden person som en dårlig person. Før eller senere fører dette til åben fjendtlighed, som reelt kun kan løses mellem dig og den anden.
At føle sig uretfærdigt beskyldt kan naturligvis være et resultat af, at nogen beskylder dig. Det kan også skyldes en fejlfortolkning eller dårlige kommunikationsevner. Men oftere og mindre gennemskueligt opstår det som et resultat af dårlig samvittighed fordi jeg har gjort noget mod dig som jeg ikke synes er i orden.
Når jeg har gjort noget jeg ikke synes er OK overfor dig, føles det ikke rart at være i nærheden af dig. Det kan grundlæggende håndtere på to måder:
- Jeg kan gå til dig og sige: “Undskyld, hvordan kan jeg reparere skaden?”. Det ender højst sandsynligt lige der med, at vi finder en eller anden form for løsning.
- Eller jeg kan lindre min dårlige samvittighed og den dårlige følelse der opstår i mig, når jeg ser dig ved at lede efter noget, du gør forkert. Den der søger skal finde. Der vil altid være noget, jeg kan kritisere dig for, hvis jeg leder efter det. Vi er ikke perfekte. Vi er mennesker, og vi begår fejl. Så kan jeg begynde at kritisere dig. Når jeg først begynder at dele med andre, hvilken slags person du er, gør jeg endnu mere forkert over for dig, og jeg er nødt til at gøre dig endnu mere forkert for at lindre min dårlige samvittighed. Og så kører vi rundt i karrusellen. Det skaber et giftigt miljø hurtigere end hurtigt.
At leve i et fællesskab kræver, at jeg ikke tager andres mangler, dårlige kommunikation, meninger eller fejltagelser personligt. Det handler om dem. Ikke om mig. Det kræver, at jeg tager ansvar for mine egne sårede følelser.
Det er ikke den anden person, der sårer mig. Det er min egen opfattelse af situationen, der sårer mig. Min smerte kan være forstærket af tidligere traumer, som jeg ikke har bearbejdet i tilstrækkelig grad. At leve i et fællesskab kræver også, at jeg er villig til at være sårbar, indrømme mine fejl og gøre op med dem.
I Avnø Oasis har vi den politik at vi taler med den anden person, hvis noget føles forkert, i stedet for at tale med andre mennesker om det. Hvis det ikke er muligt, beder vi parterne om at tale med en af personerne i visionkeeper-cirklen, så de kan få hjælp til at håndtere deres udfordring, inden en myg bliver til en elefant i rummet, der påvirker hele fællesskabet.
Virker det altid på den måde? Selvfølgelig ikke. Vi er mennesker.