4.000 DKK – 5.000 DKK
Kursusperiode 3 – 9 april 2021
Du føres på en indre opdagelsesrejse, hvor du skridt for skridt guides til at opdage nøglen til at få livet som du vil ha’ det. Med en coach til rådighed og udgangspunkt i et systematisk program gennemgår du dit liv i dit eget tempo. Ind imellem deltager du i gruppeaktiviteter.
Du får værktøjer til refleksion, transformation og mindfulness, samtidig med at du træner dig i at håndtere stress, tankemylder og besværlige følelser samt finder overblik og retning i livet. Du bliver trænet i at bevidst styre dit FOKUS og lærer at afdække kernen i en problemstilling og forvandle den til kreativ energi.
Forløbet giver dig en enestående mulighed for at arbejde med konkrete forhindringer i dit liv i dit eget tempo, uden at du behøver at udlevere intime detaljer fra din process til andre kursusdeltagere. Værktøjerne kan bruges igen og igen. Jeg går selv gennem kursusmaterialet ca 1-2 gange årligt afhængigt af hvor mange forandringer jeg laver i mit liv. Første skridt til at kunne ændre noget er, at anerkende at der er et problem/udfordring og indse hvad den egentlig handler om. Herefter kan den transformeres. Det giver fred i sindet. Når du har fået fred i dit eget sind guides du til at skabe fred i forholdet til dine medmennesker og bearbejde/ændre dybtliggende programmer i din personlighed, hvis du synes, der er brug for det. Kurset slutter med, at du skaber en holdbar strategi og handlingsplan i forhold til de fire vigtigste områder af dit liv: 1) Hjem/nær relationer, 2) Job/karriere, 3) Personlig/åndelig udvikling/sundhed, 4) Venner/bekendte samt hobby og fornøjelser.
Du forlader kurset med fordybet indsigt i hvad der foregår i dit sind og hvordan det påvirker din livskvalitet, klarhed over hvor din energi forsvinder hen, og hvordan du kan styre den derhen hvor du har brug for, værktøjer til at fjerne underbevidst programmering, f.eks negative selvbilleder, dårlige vaner og andet, der hindrer dig i at leve din drøm, realistiske og varige mål og en holdbar handlingsplan. Kort sagt med større gennemslagskraft og en styrket evne til et indefra og hjertestyret liv og lederskab.
Det hele foregår i dejlige omgivelser med en fredfyldt atmosfære, kontakt til naturen, sund og lækker økologisk kost og stor respekt for dit privatliv. Der lægges stor vægt på det individuelle i forløbet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på modul 2 – Vejen hjem er vejen frem
Vælg værelse | Enkelt værelse, Dobbelt værelse, Trepersonersværelse |
---|
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.