Social, Vegansk, Permakultur Design kursus med sociokrati – PDC 2022: 19 marts-3 april

Social, Vegansk, Permakultur Design kursus med sociokrati – PDC 2022: 19 marts-3 april

DKK3.500 DKK

Kurset dykker dybt ned i, hvordan vi kan bruge permakultur til at skabe udbytterige relationer mellem mennesker, fællesskaber og deres omgivelser, herunder hvordan man dyrker mad, bygger huse og skaber økonomi, samtidig med at naturen regenereres. Alle der gennemfører kurset modtager PDC certifikat. 

Ryd

Kurset vil dykke dybt ned i, hvordan vi kan bruge permakultur til at skabe udbytterige relationer mellem mennesker, fællesskaber og deres omgivelser, herunder hvordan man dyrker mad, bygger huse og skaber økonomi, samtidig med at naturen regenereres. Der vil blive lagt særlig vægt på at skabe fællesskab med brug af sociale permakultur værktøjer, især sociokrati til at sikre, at alles behov bliver opfyldt, så vi alle kan leve sammen i et glædefyldt, understøttende læringsmiljø. Ved interesse tilbydes lidt om makrobiotisk filosofi og madlavning, som harmonerer med permakultur. I løbet af kurset tilbyder vi flere endagskurser for dig, der ikke kan deltage i det fulde kursus. Læs nedenstående kursusbeskrivelse før du tilmelder dig.

  • Søn 20. marts: Introduktion til sociokrati
  • Man 21. marts: Introduktion til grundlæggende permakultur principper 
  • Lør 26. marts: Introduktion til skovhaver
  • Søn 27. marts: Introduktion til social permakultur (samfundsprojekter og skabelse af levebrød)

Hvad er social og vegansk permakultur?

Permakultur er et design system til at skabe overflod i alle aspekter af vores liv. Permakultur lærer os, hvordan vi bygger naturlige hjem, dyrker vores egen mad, genopretter forfaldne landskaber og økosystemer, opsamler regnvand, bygger fællesskab, tager hånd om affald og meget mere.

Ordet ‘permakultur’ stammer fra ‘permanent landbrug (agrikultur)’ og har udviklet sig til ‘permanent kultur’ – det handler om at leve let på kloden og sørge for, at vi kan leve i harmoni med naturen samtidig med at vi kan opretholde menneskelige aktiviteter i mange generationer fremover.

Permakultur er et stringent og systematisk sæt værktøjer, økologiske principper og metoder, understøttet af etik, som hjælper os med at designe og skabe denne permanente kultur. En kultur, der giver os mulighed for at designe, hvordan vi tilgodeser alle vores behov og behovene for planeten og alle dens skabninger, uden at udnytte eller fratage andre mennesker eller skabninger muligheden for at opfylde deres behov.

Det ultimative mål er at skabe systemer, der skaber overflod for alle mennesker, skabninger og moder jord, uden udnyttelse af mennesker, dyr eller jordens ikke-vedvarende ressourcer.

Med designprincipperne for permakultur kan vi designe vores indre ro, integrerede og støttende fællesskaber, bygge eller istandsætte huse til at være mere energieffektive, skabe etiske virksomheder og levebrød, samt skabe udbytterige vækst steder, hvor der kan høstes en overflod af mad med lille arbejdsindsats. 

Hvad er sociokrati?

Sociokrati er en holistisk metode til beslutningstagning og forvaltning. Metoden er baseret på og tilskynder til ligeværdighed, gennemsigtighed og effektivitet i en organisation. Den inspirerer til samskabende innovation, minimerer lange møder og involverer alle i de beslutninger, der vedrører dem.

Under PDC kurset vil vi dagligt omsætte sociokrati i praksis. Den første hele dag af kurset fastlægger vi, hvad enhver person ønsker af kurset, hvorfra vi udleder en fælles vision. Derefter skaber vi en mission og mål for hvordan vi opnår vores vision. Vi indbygger derefter en feedback mekanisme til at måle, om vi opfylder disse mål, således at vi undervejs kan justere vores samarbejde.

Sociokrati sikrer at alles stemme bliver hørt, og at alle vores individuelle og kollektive behov bliver opfyldt.

PDC Kursus indhold

Kurset vil fra dag ét omsætte social permakultur i praksis. Vi vil lære sociokrati for at skabe et fællesskab og praktisk udforske, hvordan vi sikrer, at alles behov bliver opfyldt, og hvordan alle trygt kan udtrykke sig uden konflikter. Efter at have fundet vores indre balance og balancen i vores nyskabte fællesskab, går vi igang med at udforske det traditionelle PDC kursus indhold, herunder miljøvenlig mad dyrkning; jordforbedring; vandforsyning; husbygning; alternativ økonomi og levebrød mv.

Efter den teoretiske gennemgang af permakulturens etik, principper og tilgang til udfordringer, vil vi gå videre til dybdegående designarbejde og praktiske opgaver (hands-on arbejde), som forstærker  de teoretiske indsigter.

Der lægges fortsat vægt på indlæring af de mønstre og begreber, der anvendes i permakultur, så du kan anvende dem på alle aspekter af dit liv, efter at kurset er afsluttet. Derfor vil det praktiske være sammensat, så det styrker det gennemgåede teori- og designarbejde.

Hvor og når det er relevant, vil vi besøge nærliggende intentionelle fællesskaber og projekter, der integrerer permakultur i deres design (med forbehold for samtykke fra kursisterne).

Kurset vil dække følgende områder
  • Principper for naturlige systemer
  • Bæredygtige designmetoder
  • Mønstre i naturen
  • At læse jorden og forstå naturlige processer
  • Teknikker til opsamling af vand
  • Designprincipper for bæredygtige menneskelige bosættelser
  • Genbrug af gråt vand
  • Naturlige bygningsdesign strategier
  • Skovhaver, Plante laug, haver til selvforsyning
  • Energibesparende teknologier
  • Permakultur i bymiljøer
  • Vildtforvaltning og biologisk skadedyrsbekæmpelse
  • Samfundsaktivisme
  • Usynlige strukturer: Mennesker, Fællesskab, Økonomi, økosamfund
  • Sociokrati; Muligvis også Dragon dreaming og/eller DeBono’s Six thinking hats
  • Forbrug støttet landbrug
  • I slutningen af kurset deltager eleverne i et gruppe designprojekt.

Der vil ikke blive undervist i dyrehold, da Rakesh er veganer og kun underviser i det, han har erfaring med.

Lærere

Hovedinstruktør

Rakesh Rootsman Rak – En erfaren Permakultur-design lærer, skovhave specialist, yogalærer, homøopat og reggae DJ. Rakesh har designet og undervist i permakultur til enkeltpersoner og lokalsamfund siden 2009. Han har undervist hundreder af permakultur-, skovhave- og , økosamfunds design og relaterede kurser. Hans design portefølje spænder fra gårdskala skovhave- og permakultur design til fødevaredyrkningsarealer, private gårde og baghaver i bysamfunds samt design af samarbejdsvirksomheder, urbanske vandopsamlingssystemer og endda computersoftware og dokumentationssystemer.

Rakesh er også passioneret omkring at dele sin rejse hen imod at stå på egne ben (at kunne lave alle de ting, du har brug for til dig selv i stedet for at stole på, at systemet sørger for dig). Dette inkluderer øko-arkitektur (miljøvenlige boliger); opsamling og lagring af energi (elektricitet, varme, belysning osv.); brændstofeffektive varmesystemer (raket masseovne og komfurer); vandopsamling, rensnings- og genbrugssystemer, naturlig biavl og så videre.

Han er en af grundlæggerne af Children in Permaculture-projektet og Youth in Permaculture-projektet, samt Roots n Permaculture-læringsfællesskabet, som er et netværk af mennesker, der har studeret hos Rakesh, og som gerne vil fortsætte med at gratis lære af hinanden. Så vær forberedt på at vi kommer til at bevæge os ud ad inspirerende tangenter af og til.

http://www.rootsnpermaculture.com/

Udtalelser og feedback fra tidligere kurser

Kursus stedet

Kursus stedet tilhører det spirende økosamfund, Avnø Oasis, som er i gang med at udvikle sine 3 ben: Et bofællesskab, grønt iværksætteri og Avnø højskole med fokus på sundhed, væredygtighed, bæredygtighed og regenerativt iværksætteri. Nærmeste nabo er Avnø Naturcenter og hele området er fredet. Et fænomenalt miljø til at lære om permakultur design og praktisere en bæredygtig livsstil. Læs mere om stedet her

Kursets struktur

Den første aften lærer vi hinanden lidt at kende. Kurset består af 13 hele undervisningsdage (normalt kun 12) og to fridage. Gruppen eller Avnø højskole har mulighed for at arrangere permakultur relevante aktiviteter på de 2 fridage og om aftenen i form af komplementære fag, film, praktisk arbejde eller hvad der inspirerer netop denne gruppe.

Organisation af mad og de dermed forbundne omkostninger

For at skabe en dybere følelse af fællesskab, vil vi gennem hele forløbet skabe grupper, som vil hjælpe med at tilberede  måltiderne. Vi vil skabe et system, som gør det muligt for hver enkelt af os både at udtrykke vores kostbehov, og hvad vi er i stand til/villige til at betale for maden. Denne gennemprøvede selvorganiseringsmetode sikrer tilfredsstillende måltider for alle med en madkvalitet, der stemmer overens med gruppens behov og værdier.

I praksis betyder dette, at vi vil bede dig om enten at medbringe nok ingredienser til at dække dit madbehov i løbet af kurset eller medbringe en blanding af mad og kontanter. (Oplysninger: Avnø højskole bruger normalt omkring 60 kr./person/dag på mad, hvilket betyder, at det samlede beløb ikke burde blive højere end 1000 kr. for 15 dage). De kontanter og produkter, du medbringer, indgår i en pulje til at købe mad efter behov. Puljen vil blive forvaltet af en sociokratisk valgt gruppe. Avnø højskole har en butik, hvor basismad og snacks kan købes til samme priser som i andre butikker. Avnø højskole giver 10% rabat på alle varer købt under kurset. Avnø højskole kan bestille kasser med friske økologiske grøntsager fra de nærliggende butikker med rabat. Maden, der medbringes og købes, samles og anvendes af holdene til tilberedning af måltider.

I tråd med visionen for projektet støtter Avnø højskole et sundt og stimulansfrit liv. Hovedparten af ​​maden på Avnø højskole består af økologisk fuldkorn, bønner, frø og lokale grøntsager, suppleret med mindre mængder frugt, nødder, tang, (valgfrit: fisk, æg,) urtete og kornkaffe, alt sammen tilberedt ud fra makrobiotisk principper. Personlig brug af sukker, kaffe, alkohol, fødevaretilsætningsstoffer og andre milde stimulanser er en personlig sag. Da Avnø højskole ønsker en samfundskultur, der er fri for stimulanser, kød eller mejeriprodukter, bedes du undlade at medbringer sådanne varer til fællespuljen. Der er allerede mange deltagere (inkl. Rakesh), som er meget dygtige til at lave utroligt lækre og nærende plantebaserede måltider, så du behøver ikke kunne stå for køkkenet. Langsomme sødemidler, såsom frugtjuice, rosiner, ris sirup og lignende skaber vidunderlige desserter og snacks. Hvis der er interesse for at lære mere om afbalancerede måltider og mad til mikrobiomet, er Kristiane meget villig til at undervise et par aftenhold.

Denne organisationsmetode har vist sig at være meget vellykket, da den fremmer fælles beslutningstagning og samarbejde. Den giver også folk mulighed for at bidrage på en måde, der passer til deres budget. Deltagere fra tidligere kurser har værdsat metoden.

Køkkenet på Avnø vil gerne beholde deres smiley, så de forventer, at du overholder hygiejnereglerne for et storkøkken – du behøver ikke at kende dem, bare at følge de instruktioner du får.

Undervisningsgebyr

Betaling for undervisningen er baseret på gaveøkonomi, hvor deltagerne inviteres til at bidrage med, hvad de har råd til og er villige til at betale. Til betaling af læreromkostninger skal kurset indbringe i gennemsnit 3500dkk (€470) pr. person. Vi inviterer dig dog til at foreslå, hvor meget du gerne vil bidrage med i intervallet fra 2000 dkk (€270) til 5000 dkk (€670). Vi opfordrer de af jer, der kan bidrage med mere, til at gøre det, hvilket burde give os mulighed for at dække læreromkostningerne. Hvis den endelige sum er mindre (hvilket erfaringsmæssigt er usandsynligt), vil vi anmode om, at det manglende beløb dækkes anonymt via en magisk hat-proces. Denne proces er en del af permakultur-etikken, som giver folk mulighed for at betale efter evne, samtidig med at de opfylder behovene hos værter, lærere osv.

  • Ideelt bidrag 3500 dkk (€470)
  • Minimumsbidrag 2000 dkk (270 €)
  • Maksimalt bidrag 5000 dkk (670 €)

Undervisningsgebyret betales via

  • Bankoverførsel til en Euro bankkonto
  • Bankoverførsel til en britisk bankkonto i pund eller danske kroner
  • Paypal (euro, pund eller USD)

Indkvartering og faciliteter

Der er auditorium, flere klasseværelser og grupperum, spisestue, storkøkken og badeværelser til rådighed for kurset. Til overnatning er der i alt 73 værelser med private badeværelser, dyner og puder til rådighed. Nogle af værelserne bebos af beboere og frivillige, som danner et bofællesskab. Nogle er for studerende og gæster. Der er værelser med udsigt og værelser uden. Enkeltværelser, 2 personersværelser og trepersoners værelser til dem, der hellere vil have en billig form for overnatning end komfort.

Prisen for overnatning og faciliteter afhænger af hvilken type værelse du sover i

  • 2250 kr. pr. person, hvis tre personer deler værelse eller du sover hjemme, i campingvogn, bil eller telt. 
  • 3000 kr. pr. person, hvis to personer deler værelse
  • 3750 kr. for én person på værelset

Denne sum dækker vand, varme, energi, vedligeholdelse, indkvartering af instruktører, brug af fællesarealer, herunder køkken, klasseværelser, tid brugt på promovering af kurset, rengøring af lokaler og faciliteter inden du ankommer samt diverse materialer til brug under kurset.

Pris for endagskurser

  • Til dækning af Avnø højskoles omkostninger til faciliteter og overnatning: 150-300 dkk/dag. Donationer er velkomne 🙂
  • Donation til dækning af udgifter til mad: 60-100 dkk/dag.
  • Donation til dækning af udgifter til undervisning: 200-500 dkk/dag.

Udflugter og andre omkostninger

Der vil være en liste over potentielle permakultursteder, vi kan besøge. Nogle vil være gratis, nogle vil have en omkostning. Under alle omstændigheder skal transport dækkes. Ligesom vi gør med maden, vil vi her bruge sociokratisk beslutningstagning til at beslutte, hvilke steder der er optimale for dette kursus, og hvordan vi dækker omkostningerne. Deltagelse i udflugter er valgfrit. Sidste års udgifter var omkring 250 kr. per person.

Sprog

Al undervisning vil foregå på letforståeligt engelsk med oversættelse til dansk, når det er nødvendigt. Som en del af vores fællesskabskultur vil vi skabe en proces, som sikrer, at ord eller sætninger, du ikke forstår oversættes med det samme. Da gennemgangen af hver dag vil foregå i mindre grupper, har du også her en chance til at indhente det, hvis der skulle være noget du har misforstået.

Som forberedelse til workshoppen, opfordres du til at gennemse denne liste med oversættelser af termer brugt i permakultur, skovhaver, sociokrati og plantenavne. 

Akkreditering

Dette kursus overholder Permaculture Association Britain’s akkrediteringskriterier for Permakultur Design kurser (PDC’er). På grund af de stigende omkostninger ved certificeringen og for at gøre kurset overkommeligt har vi rådført os med Permaculture Association Britain (PAB) og aftalt at give deltageren valget mellem at blive akkrediteret via Permaculture Association Britain (20 € for certifikatet og ekstra administration) eller af Roots n Permaculture Collective School (gratis). Roots n Permaculture Collective School-certifikatet giver dig samme rettigheder som certifikatet fra PAB, hvilket indebærer, at du med dette certifikat kan undervise i introkurser (efter mindst 1 års implementering af permakultur) og også kan ansøge om at tage dit permakultur diplom (hos enhver forening overalt i verden). Den eneste forskel mellem de to er, at PAB-certifikatet hjælper med at betale undervisningskoordinatoren for PAB for at udvikle og vedligeholde deres høje standardpensum.

Tilmelding

For at tilmelde dig dette kursus, venligst

  • Udfyld denne formular
  • Vælg indkvartering nedenunder. Når du har betalt for indkvartering er din plads på kurset sikret. 

Kontakt

Hvis du har problemer eller har spørgsmål, hjælper vi dig gerne:

Kursus og indhold, kontakt venligst Rakesh:
  • Facebook: https://www.facebook.com/rootsmanrak
  • E-mail: rakeshaji@gmail.com
Indkvartering, rutevejledning mv, kontakt venligst Avnø Højskole 
  • Telefon: +45 45571500
  • Facebook: https://www.facebook.com/KristianeRavnFrost
  • E-mail: yes@avnohojskole.dk
  • Mobil: Kristiane Ravn Frost +45 28604859
Vælg endags kursus eller hele PDC

Hele PDC, Søn 20. marts: Introduktion til sociokrati, Man 21. marts: Introduktion til grundlæggende principper i permakultur, Lør 26. marts: Introduktion til skovhaver, Søn 27. marts: Introduktion til social permakultur (start af samfundsprojekter og skabelse af levebrød)

Vælg indkvartering

Enkelt værelse, 2 personer i et værelse, 3personer i et værelse/bor hjemme, i telt, campingvogn eller lignende, Kontakt os for at få priser for børn eller familier