Skrevet af Douglas Locklin, en af eleverne på kurset.

I august måned mødtes et hold med teams af ungdomsledere fra hele Europa i Danmark til et Erasmus+ kursus for at udvikle og praktisere værktøjer til kulturel forandring. Hold fra Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Spanien, Tyrkiet og Ukraine deltog i en ugelang begivenhed udtænkt og faciliteret af Ruben, en biolog og permakultur-lærer fra Spanien og Jan, en livs-coach, facilitator for samfundsudvikling, og social permakultur-pædagog. De blev huset og fodret gennem den omsorgsfulde generøsitet fra Avnø Oasis, et spirende økosamfund, der delte Avnø højskoles lokaler, deres hjem, haver og lækre makrobiotiske menuer skabt af Kristiane, hvilket sandsynligvis inspirerer mange af os til at bringe den kulturelle forandring med hjem i vores forhold til mad og stræben efter øko-prenørskab.

Hver dag begyndte med en morgen cirkel med fokus på at løfte energien gennem spil, dans, sang og latter, mens solen varmede vores kroppe og de blide briser løftede vores humør. Gennem cirklerne voksede vi til et fællesskab gennem praksis med gruppebeslutningstagning inspireret af sociokratiske principper. Vanskelige spørgsmål blev rejst og behandlet i en atmosfære, der skulle fremme gensidig respekt og påskønnelse af værdi bidraget fra mennesker med forskellig kulturel baggrund, sproglige kompetencer og fysiske og følelsesmæssige behov. En morgen skiftedes vi til at udtrykke os i unikke lyde og bevægelser, som derefter blev gentaget af gruppen som helhed. Den kollektive energi gav næring til gruppen til en lang dag med inspirerende og transformerende læring.

Lærings-sessionerne inviterede os alle til at træde ud af vores komfortzoner, til at bevæge os gennem frygt på en vej mod læring og vækst. Vi arbejdede i små grupper og diskuterede vores visioner for en ideel verden baseret på principperne om inkluderende social permakultur. Det kræver kun, at vi er nogle, der arbejder sammen for at skabe en kritisk masse, for at vi er i stand til at implementere dybtgående social forandring. Vi kan begynde som individer, der arbejder i vores lokalsamfund for at skabe momentum til at opbygge den kritiske masse til de ændringer, vi alle er enige om er nødvendige.

En dag tilbød Ruben en inspirerende workshop om regenerativ kultur. Vi lærte, at der er blomstrende, profitable virksomheder og organisationer, hvis handlinger har indbygget værdier, der er i overensstemmelse med permakulturens: omsorg for mennesker, for jorden og for fremtiden (fair share). Nye organisationsformer såsom B-selskaber, sociale virksomheder og formåls-fonde giver principfaste virksomhedsledere mulighed for at udføre godt arbejde, skabe værdi for deres interessenter og drage omsorg for miljøet.

Under en anden session delte Ruben sin indsigt i europæiske og internationale organisatoriske rammer for bæredygtighed, herunder FN’s mål for bæredygtig udvikling (SDG’er). Holdet i Værktøjer for kulturel forandring blev opdelt i små grupper for at diskutere et kritisk spørgsmål: “Hvordan kan vi fantasifuldt transformere SDG’erne ud over bæredygtighedsparadigmet og frem mod regenerering?”

Med hjerner fulde til overløb, udmattede kroppe og lidt flossede sanser efter et par dages intensivt arbejde med at udforske Værktøjer til kulturel forandring på Avnø Oasis, samledes vi til en meditation guidet af Jan. Vi blev inviteret til at forestille os vores liv, tredive år fra nu, i en verden, der ikke kun overlevede, men blomstrede gennem anvendelsen af ​​de værktøjer til kulturel forandring, vi havde lært. Et legende og nysgerrigt barn spurgte os, om det var en sand historie, at vi engang levede i en verden med krig, sult og klimakatastrofe. Hun spurgte os, hvordan vi formåede at overleve og lave den smukke verden, vi var med til at skabe for hende. Senere delte vi os i grupper på to, hvor vi skiftedes til at tale til og lytte til vores partnere og fungerede som stand-ins for Gaia eller Moder Jord. Hvad vil du spørge hende om? Hvad ville du fortælle hende? Jan viste os, at vi kan genoprette forbindelsen til Gaia, hvis vi tager chancen og sætter farten ned, trækker vejret og lytter i stilhed med opmærksomhed og respekt.

En af de vigtigste lærdomme, vi fik, var, at nogle gange når vi siger en intention højt, er vi mere tilbøjelige til at omsætte den til praktisk handling. Jan inviterede gruppen til at dele deres intentioner om at gennemføre praktiske kulturændringer gennem konkrete trin. I stedet for at bruge sprog som “jeg ønsker” eller “jeg vil” eller “jeg håber”, blev vi inviteret til at sætte vores intentioner i gang ved at sige “jeg vil” eller “jeg kan” eller “jeg skal.”

Jan og Rubens undervisning inspirerede den nystartede gruppe, de havde skabt ved at åbne deres hjerter og dele deres indsigt, hvilket eksemplificerede sande tjenere/lederes dedikation. Vi takker Jan, Ruben, Kristiane og Avnø Oasis for at de delte deres kærlighed og visdom, som fik ret mange af os til at opleve så dybtgående ændringer i energi, indsigt, håb og intentionalitet at vi kunne favne en kulturel forandring i vores forhold til mad, til Jorden og hinanden. Gruppen *vil* vise vores påskønnelse ved at tage disse værktøjer med hjem og dele demm med de unge, vi er beærede over at tjene.